Coach Fitness
Skip Navigation Links

COACHING                                                                             
Coaching er selve DNA'et for mig som personlig træner. Jeg mener, at de to vigtigste områder, når man snakker coaching inden for fitness og varig sundhed, er mindset og motivation
 
Mindset:
Alle kan skabe varig sundhed!
Gang på gang hører vi om mennesker, der ændrer deres livsstil radikalt. Mennesker der taber sig meget, løber marathon eller laver ironman. Hvis de kan, kan du også. Det hele handler om mindsettet. Jeg tror, at vi alle kender det at få en idé eller en drøm, som vi brænder for i starten. Vi er motiverede og intet kan stoppe os. Lige der er mindsettet det rigtige, og jeg arbejder med at skabe dét mindset og den motivation hele tiden indtil du kommer i mål.
 
Motivation:
Motivation er nøglen. Det er så godt som umuligt at ændre sit mindset, hvis ikke man er motiveret. Som personlig træner og coach er det min fornemmeste opgave at motivere dig hele tiden. Hvad der motiverer er individuelt, men på baggrund af mine erfaringer ved jeg, at specielt inspiration, netværk og prioritet er vigtige faktorer.
  • Gennem mange varierende træningsøvelser vil jeg sikre dig en inspirerende træning, som aldrig bliver ensformig.
  • Ens nære netværk kan blive den stærkeste medspiller (eller modspiller), når du vil skabe varig sundhed. Jeg giver dig værktøjer til at få dem med på dit hold.
  • Oftest har man fokus på alt på en gang, og det kommer man sjældent langt med. Mål, delmål, vigtighed og tid skal sættes i skemaer. Sammen laver vi en plan, hvor prioriteterne er defineret, og det bedste udgangspunkt for varig sundhed er skabt.  
Banner