Coach Fitness
Skip Navigation Links

Husets regler

Jeg beder dig om at følge husreglerne - det sikrer en optimal træningsoplevelse for alle. Har du spørgsmål til nedenstående står jeg altid til rådighed.

OPFØRSEL

  • Jeg ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner hos Coach-Fitness. Derfor forventer jeg en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
  • Personalets anvisning skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.
  • Trusler og vold medfører, at du bliver bortvist og udelukket fra Coach-Fitness.
  • Det er ikke tilladt at udøve privat virksomhed i Coach-Fitness.

BEHANDLING AF UDSTYR

  • Udstyret skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte skal have gulvkontakt, før man slipper.
  • Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug.
  • Maskiner skal rengøres efter brug.

BEKLÆDNING

  • Du skal være iført træningstøj og rene sko. Træning i udendørssko, bare tæer eller strømpesokker, arbejdstøj og cowboybukser er ikke tilladt.
  • Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop, og hvis du ønsker at træne i undertrøje, skal den dække brystkassen
  • Det er ikke tilladt at træne kun iført sports-bh som eneste overdel
  • Det er ikke tilladt at opholde sig i centret med rygmærke eller banderelateret tøj

FAMILIE, VENNER & BØRN

  • Der er kun adgang for kunder/medlemmer i træningsarealer og omklædningsrum.
  • Familie og venner, som ikke er medlem, er velkommen til at opholde sig i ”forrummet”.
  • Børn under 8 år må ikke træne eller opholde sig i træningsarealerne.
  • Babyer kan medbringes i lift, hvis lifterne ikke er til gene for andres træning.

MUSIK / MOBIL

  • Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Du må ikke spille musik via højtaleren på din telefon el. lign.
  • Mobilsamtaler skal begrænses og foregå i ”forrummet”
  • Det er ikke tilladt at tage billeder eller filme andre medlemmer i centret uden deres samtykke.

DOPING

  • Doping accepteres ikke. Såfremt du bliver testet positiv, vil du blive bortvist fra Coach-Fitness.
  • Salg af doping i centret medfører politianmeldelse.

ÅBNINGSTIDER

  • Vores åbningstider skal overholdes. Det betyder, at centret skal forlades ved lukketid.
Banner